Er du vores nye ungdomstræner?

19-09-2022

Vi søger ny ungdomstræner til træning af en masse søde og friske unge mennesker i alderen 7-17 år.

Træning foregår mandag og onsdag i tidsrummet kl. 16:30-20:00 på Albertslund Stadion. Se mere om hold og træningstider på https://www.aif-badminton.dk/teams.

Vores nye ungdomstræner skal være interesseret i at arbejde med unge mennesker og dygtig til at lære fra sig. Det et ikke et krav, at Du har en lang badminton-karriere bag Dig, blot Du kan grundteknikkerne og kender til spillet.

Vi forventer, at Du vil deltage i trænerkurser og af den vej videreuddanner Dig. Trænerkurser betales af AIF Badminton. Forberedelse af træning vil også være en del af jobbet, hvor kodeordet er, at det skal være sjovt at gå til badminton.

Lønnen ligger fra 120 kr./time og op - afhængig af kvalifikationer og trænererfaring.

Der er tilknyttet 1 træner og 2 dygtige hjælpetrænere til ungdomsafdelingen: Rasmus, Mikko og Bertram, så der er mulighed for sparring og afløsning.

Har Du lyst til at være en del af AIF Badminton' ungdom; lyst til personlig udvikling samt bidrage til foreningslivet i Danmark, og samtidig få erfaring med at arbejde med børn og unge på CV’et, så skal Du søge dette job.

Skriv til Lene og Marie på ungdom@aif-badminton.dk med kontaktoplysninger, og vi kontakter dig snarest – også hvis du har spørgsmål.